Av av av

Åh nej, jeg har lige indset noget skrækkeligt om mig selv!

Som ung ledelseskonsulent fik jeg at vide, at mit ultimative succeskriterium var at få medarbejderne i de virksomheder, jeg arbejdede for til at lære virksomhedens værdier udenad.

Målet var, at medarbejderne kunne gengive værdierne ordret, hvis man vækkede dem midt om natten. Så det indrettede vi vores kommunikation og workshopøvelser efter.

Jeg forstod dog aldrig hvorfor:

Er det ikke ligegyldigt om medarbejderne kan gengive værdier, vision og mission ordret så længe de forstår og forholder sig til deres egen rolle i det store billede?

Er det ikke bedre - og udtryk for større ejerskab - at medarbejderne bruger deres egne ord og finder deres egen måde at tale med hinanden om værdier og strategier på?

Sådan tænkte jeg. Og sådan tænker jeg stadig.

Men nu har jeg indset noget skrækkeligt om mig selv som virksomhedsejer og leder:

Jeg HADER når andre bruger andre ord og billeder for mine ideer og metoder end jeg selv gør.

Jeg bør ikke. Jeg vil ikke. Jeg må ikke.

Men jeg HADER det 😳

Det får mig til at føle, at der er noget, jeg ikke har forstået. Noget ved min egen idé og metode, som jeg ikke har styr på.

Og det kan jo ikke passe, når det er MIN idé og metode.

Vel?

Jeg tror, jeg begynder at forstå det, jeg ikke forstod som ung konsulent:

Succeskriteriet om at få medarbejderne til at lære virksomhedens værdier udenad, handler ikke om at skabe forankring og ejerskab til virksomhedens værdier og strategier.

Det handler om at holde lederens følelse af ikke at have forstået og have styr på alt i skak.

Problemet ved denne strategi er selvfølgelig, at lederens geniale værdier og ideer forbliver HENDES.

Ingen forankring. Intet ejerskab. Kun illusionen om kontrol.

Av av av.

Er det mon for sent at hyre en ung konsulent?