“He is a very experienced consultant, so he knows how to read organizations” - said one consultant about another consultant. I shook my head:
“No, it doesn’t work that way. The more top executives tell you about their visions for the company, the less everyone else shares their problems and ideas with you, and the harder it will be for you to read the organization.”
“So, you don’t think our experience as consultants is important?”, he asked.
“Yes”, I said.
"I just think that the accumulated experience and insight that lives among the tens of thousands of people who work in the organization is more important."
Eleven rækker hånden op: “Jeg har et spørgsmål”
Læreren: “Er det vigtigt?”
Eleven senere samme dag: “Far, hvordan ved jeg, hvad der er vigtigt?”
Kære barn, elev, studerende, medarbejder, kunde, medlem, borger:
Alt hvad der vækker din tvivl, undren eller nysgerrighed er vigtigt.
Det er, når du stiller spørgsmål, at du lærer, vokser og tager ansvar for den sammenhæng, du er en del af.
Og det er vigtigt.
Kære forælder, lærer, underviser, chef, politiker:
Læs venligst ovenstående.
Det er vigtigt.
❤️ til Malik og hans datter
Min søn spiller klaver. Han har ikke modtaget meget undervisning, men han er god til det. Det er som om det kommer naturligt til ham.
I går spurgte jeg ham, hvordan han husker melodierne - eller rettere, jeg spurgte, HVOR hukommelsen bor: I hovedet eller hænderne?
Han svarede, at han ikke kan spille alle melodierne i hovedet, men når han sidder ved klaveret kommer de. Naturligt.
Det fik mig til at tænke, at det hverken er hovedet eller hænderne, der driver hans spil, men hjertet:
Forbindelsen mellem hoved og hænder.
Pulsen der får det hele til at spille.
Sammen ❤️
Why do children learn how to answer questions in school but not how to ask them?
We spend decades learning how to answer questions about math, language, and science and not a single lesson on how to ask them.
Why?
My daughter says it is because everybody knows how to ask questions, so we don’t need to learn how to do it.
My husband says it is because we live in a world where asking questions is considered less important than answering questions.
I think they are both right.
But I’m afraid that my husband’s answer has a negative impact on my daughter’s answer.
I’m afraid that living in a world where asking questions is considered less important than answering questions makes us forget that not only do we know how to ask questions, we also need to ask questions to understand and translate math, language, and science into valuable insights and actions.
So, maybe we don't need to learn how to ask questions, maybe we need to learn how not to stop?
Have you ever held back a question or an idea because you were afraid of how your leaders and colleagues might react?
If you have, you are not alone.
Research from Harvard Business School shows that 70% face barriers to asking more questions at work.
But what are the barriers?
When I do workshops on how to cultivate a reflective and curious mindset in large organizations, people say they:
- Find it hard to ask questions
- Intuitively counter-argue rather than ask
- Don’t have time to frame good questions
- Are afraid of asking bad questions
- Feel vulnerable when asking questions
- Only ask questions in safe environments
- Don’t know how to prioritize what to ask
- Are afraid of asking selfish questions
- Only know how to ask leading questions
It seems like good reasons not to ask questions.
But be careful ⚠️
My research shows that when we don’t ask questions, we:
- Confuse relevant and irrelevant problems
- Lose trust in ourselves and each other
- Forget our responsibility to help solve important problems
I strongly believe that the reasons for asking questions are better than the reasons for not asking questions.
But I also believe that we must help each other overcome the barriers.
So, maybe the question we must ask ourselves is not whether we have ever held back a question because we were afraid of how our leaders and colleagues might react.
Maybe the question we must ask ourselves is:
What can I do to make it easier for my leaders and colleagues to ask questions?
Mig: “Hvad skal du have med i madpakke i dag?”
Datteren: “Det er 1000 kroner-spørgsmålet”
Mig: “Jamen, så hit med de 1000 kroner”
Datteren: “Du skal ligesom komme med svaret for at få de 1000 kroner”
Og jeg der troede, at 1000 kroner-spørgsmålet var bevis for, at spørgsmål har værdi i sig selv 🤔
"Hmm, I think we just received the most important feedback we could get."
She could have said that. But she didn't.
Instead she said:
"We have promised people to run monthly surveys to get their feedback on how they perceive the transformation. The participation rate drops drastically for every survey we run, but we have to keep doing them to show people that we care about their feedback."
Just like I always look for the questions that people DON'T ask when they exchange questions and answers in Qvest, I can't help but thinking:
Is boycotting surveys and other activities not feedback?
"Hej, det er mig - din chef. Jeg håber, du har haft en god weekend. Jeg ville bare lige ringe og sige, at du har ret. Jeg tog fejl."
Går du og venter på sådan et opkald, venter du formentlig forgæves. I stedet genkender du måske dette:
"Jeg har oplevet mange directors, VP’er og CIO’s som i min optik ikke tør erkende de har begået en fejl. Hvorfor har mange ledere så svært ved at sige 'hey jeg tog fejl, så lad os komme videre herfra?'"
Da jeg modtog dette spørgsmål i sidste uge, var min umiddelbare reaktion, at det er da også for dårligt - hvorfor kan de dumme chefer ikke bare indrømme, at de tager fejl - ligesom alle os andre?
Men så slog det mig, at vi andre måske heller ikke er så gode til at indrømme, når vi tager fejl?
Og så prøvede jeg. Midt i puslespillet:
"Du har ret. Jeg tog fejl. Undskyld jeg var så insisterende."
Det var rart. Men også tydeligt hvorfor jeg ikke gør det så tit:
Fordi jeg er flov over, at jeg ikke overvejede andre muligheder
Fordi jeg skammer mig over den skråsikkerhed, jeg lagde for dagen
Fordi jeg er bange for, at andre vil tænke dårligt om mig
Så måske er de dumme chefer slet ikke dumme.
Måske er de flove, skamfulde og bange?
My mother-in-law is one of the most caring people I know. And she is always willing to help. Not that she tells us what to do. She would never do that.
She just occasionally asks:
“Have you ever thought about doing some gardening?” Or, “Wouldn’t it be nice with some clean dish towels?”
And she always adds: “I’m just asking.”
Just asking?
Right!
Well, I’m certainly not going to change my dish towels just because my mother-in-law asks me to.
Even though she’s probably right: I should do some more cleaning. And some gardening.
In my TED Talk from 2019, I show how questions prevent us from listening to each other's experiences, insights and ideas.
The talk is titled "What you don't know about questions" - because most people have never thought about the huge impact questions have on our daily communication and collaboration.
Like my mother-in-law they think they are "just asking".
But there is no such thing.
Think about it:
When was the last time someone asked you a question that had absolutely no impact on what happened next?
Hun er genial. Min datter. Hendes far spurgte os, hvad vi synes om ideen om at plante et æbletræ i haven, og selvom vi havde stærke argumenter for, hvorfor det ville være bedre med et blommetræ, holdt han fast: Det skal være et æbletræ.
Det fik min datter til at stille spørgsmålet: "Er du overhovedet klar til at ændre mening?” Og lammet af hendes knivskarpe analyse, havde min mand ikke andre muligheder end at svare: "Nej. Jeg skulle ikke have formuleret det som et spørgsmål."
Og det er rigtigt. Uanset om vi er ansvarlige for haven, IT-afdelingen eller hele virksomheden, skal vi ikke spørge, invitere og involvere, hvis vi ikke er klar til at ændre mening.
I stedet skal vi sige: Jeg har tænkt mig at plante et æbletræ her. Det har jeg af de her grunde_____, og jeg forventer, det vil skabe de her resultater_____.
Det sparer alle for en masse tid og energi, og det gør det nemt at gennemskue, hvem der har ansvar for hvad.
For vi kan ikke spørge, invitere og involvere os fra ansvar. Vi kan dele ansvaret, men det kræver, at vi er klar til at ændre mening.
Derfor er min datters spørgsmål genialt. Det minder os om, at vi har et valg:
Enten planter vi et træ sammen 🍑
Eller også bider vi i det sure æble alene 🍏
When I was growing up, no one told me my brain was lazy and wired to seek the shortest distance to reward.
I was never accused of being biased, and I didn’t know I suffered from FOMO and social comparison.
Today we not only tell each other that our brains are lazy, we build technologies that are designed to "punch the right buttons in our brains as effectively and reliably as possible".*
I wonder how it affects our ability to grow that we think and talk about ourselves as lazy and biased?
And what would happen if we not only told each other that we are curious and collaborative, but build technologies that make it easier for us to commit to a shared purpose?
* James Williams, Stand Out of Our Light.
The beauty of uncertainty — like doubt, wonder and curiosity — is that the minute we accept them as indisputable aspects of life, we instinctively turn toward each other.
Uncertainty makes us reflect on what’s important — to ourselves, each other and the world we share. It fosters questions like:
Who do I want to be — as a leader, parent, human? And do I have to change anything in the way I think and act to become this better version of myself?
How do we want to communicate and collaborate — as a team, organization, society? And do we need new ways of working to improve our interaction?
What impact do we want to have — on our customers, industry, society, the globe? And do we have to change our focus and priorities to have this impact?
These kinds of questions, and the reflection they give rise to, is what makes us human.
So, maybe we've become a little more human thanks to COVID-19?
From my article, What McKinsey gets wrong about uncertainty, May 2020.
Kender du det, at nogen stiller dig et spørgsmål, som du fornemmer handler om noget andet end det, de spørger om?
Jeg oplever det især, når det første folk spørger om efter jeg har fortalt dem om Qvest er: "Ligger der noget forskning bag?"
"Ja, gu fanden ligger der forskning bag! Jeg har lige fortalt dig, at det er mig, der har opfundet og udviklet metoden, og at den er baseret på mine mange års filosofiske forskning i spørgsmål!"
Har jeg lyst til at råbe.
Men det gør jeg ikke. Jeg siger forsigtigt, at jeg har en ph.d. fra Københavns Universitet og at Carlsbergfondet finansierede min post.doc.-forskning på Aarhus Universitet.
Nogle gange nævner jeg også, at jeg har skrevet 5 bøger og at 2 af dem er oversat til engelsk.
Men det gør ingen forskel. Folk er fløjtende ligeglade.
De spørger nemlig ikke, om der ligger forskning bag, fordi de er interesseret i min forskning. De spørger om der ligger forskning bag, fordi de er interesseret i noget andet.
Hvad det er og hvordan jeg finder ud af det, aner jeg ikke. Jeg ved blot, at det har uendeligt lidt med mig at gøre.
Derfor vil jeg begynde at gøre noget andet, når nogen stiller mig dette spørgsmål. Og derfor spørger jeg dig:
Hvad gør du, når nogen stiller dig et spørgsmål, som handler om noget andet end det, de spørger om?
P.s. Hvis du har erfaringer, tips eller tricks, du gerne vil dele med mig, er du altid velkommen til at besvare mine nyhedsmails eller skrive en kommentar på LinkedIn. Tak for at du læser med 💛
Der er så meget, ledere ikke forstår
Hvis man tror, at ledelse handler om at træffe beslutninger, har man ikke forstået noget som helst. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad ledere beslutter, hvis deres medarbejdere ikke forstår og føler ejerskab til strategien.
Pia Lauritzen
Husker du Danske Spils reklamer, "Der er så meget kvinder ikke forstår"?
De var geniale.
De spillede på alt det, der giver sig selv, når man er en del af et fællesskab - og som er komplet uforståeligt for dem, der ikke er en del af fællesskabet.
De spillede på den tilfredshed, man føler, når man forstår noget, som andre ikke forstår. Og de gjorde det på en måde, som alle forstod.
Reklamerne bekræftede ikke bare os sportsidioter i vores værdifællesskab, de bekræftede også alle dem, der ikke interesserer sig for sport i deres:
Ja, man er idiot, hvis man går for meget op i sport. Men det er man også, hvis man går for meget op i negle og nystrøgede skjorter. Så det går nok alt sammen. Og der er plads til os alle sammen.
Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme om de ‘reklamer’, der kører i virksomheder og organisationer.
Tænk hvis de mange strategiske initiativer, ledere konstant ruller ud, ikke blev præsenteret med et selvtilfreds “nu skal I høre, hvad vi har forstået”, men med en selverkendelse af, at man er idiot, hvis man tror, man har forstået alt.
Du kan læse hele klummen i Jyllands-Posten eller på Finans.
Mig: “Jeg skal i radioen på tirsdag”
Min far: “Okay - om hvad?”
Mig: “Har du hørt om Men in Black?”
Min far: “Ja! De er da ...”
Mig: “Jeg skal i radioen sammen med én af talsmændene”
Min far: “Okay! Ja, dét skal nok blive spændende! Hvornår og hvor?”
Mig: “Tirsdag kl 11 på P1. Programmet hedder Supertanker"
Jeg burde måske have ladet min far tale ud, men jeg er ikke færdig med at finde ud af, hvad jeg skal mene om Men in Black, og jeg tror mine chancer for at blive klogere er større, hvis jeg udforsker mine spørgsmål sammen med Ali Sufi end sammen med min far.
Derfor glæder jeg mig helt vildt til den samtale om "Os og dem", som Carsten Ortmann har inviteret Ali og mig til at have på tirsdag.
I en hel time skal vi tale om det, "de andre" råber om.
Og hvis jeg kender Carsten ret, så rykker samtalen både os og lytterne et nyt sted hen - hvorefter jeg måske er klar til at tage snakken med min kære far 🤗
P.s. Jeg har med vilje valgt billeder, der er nogle år gamle. Jeg har nemlig en fæl mistanke om, at ingen af os ville have været klar til at tage den snak, vi tager på tirsdag, da vi så ud, som vi gør her.
"Du tænker forkert!", tænkte jeg, da den rare mand spurgte mig, hvilke spørgsmål, han skulle stille i sit spørgeskema. Men det er mig, der tænker forkert, hvis jeg tror, der er rigtige og forkerte måder at bruge spørgsmål på.
Der er snarere forskellige stadier:
🦉 Stadie 1
"Jeg ved meget, så jeg stiller sjældent spørgsmål - men jeg besvarer gerne dine"
👧 Stadie 2
"Jeg har fundet ud af, at spørgsmål er et genialt værktøj til at opnå den viden og de muligheder, jeg søger, så jeg stiller konstant spørgsmål"
🙍♀️ Stadie 3
"Jeg har opdaget, at jeg påvirker andre mennesker med de spørgsmål, jeg stiller, så jeg er meget optaget af spørgeteknik"
👩👦👦 Stadie 4
"Jeg har en erfaring af, at spørgsmål kan bruges til at få mennesker til at tale og udvikle sig sammen, så jeg spørger en spørgsmålsforsker, hvilke spørgsmål, jeg skal stille for at skabe stærke fællesskaber"
🧙♀️ Stadie 5
"Hmm... Hvis mine spørgsmål hjælper mig med at opnå viden og udvikle mig sammen med andre, gør andres spørgsmål så ikke det samme for dem? Og betyder det ikke, at det bedste jeg kan gøre for at skabe stærke fællesskaber er at gøre det nemt for dem, der er en del af fællesskabet at stille hinanden spørgsmål om de opgaver, problemer og mål, de har tilfælles?
Hvilket stadie er du (mest) på?
Del meget gerne dit svar - og dine spørgsmål - på LinkedIn.
Ledere er hundeangste for at stille dumme spørgsmål
Chefer fortæller gerne hinanden, at god ledelse handler om at stille gode spørgsmål. Ikke fordi de tror, at gode spørgsmål fører til gode resultater men fordi, de er bange for at stille dumme spørgsmål.
Pia Lauritzen“Siger du, at selve dialogen er vigtigere end om det, folk siger er korrekt?”
I en tid præget af fake news forstår jeg godt, at mange stiller mig dette spørgsmål. Men nej, det er ikke det, jeg siger.
Jeg siger, at der går noget forud for spørgsmålet om, hvorvidt et spørgsmål er godt og et svar er korrekt, som er altafgørende for, om ledere får den opbakning, de er afhængige af for at lykkes.
Jeg siger, at det ikke er de dumme spørgsmål, ledere skal være bange for, men de kloge artikler, kurser og foredrag, der får dem til at tro, at deres spørgsmål er de eneste spørgsmål deres virksomhed har brug for.
Ledere kan være verdensmestre i at stille gode spørgsmål. Men hvis de ikke ved, hvad deres medarbejdere taler med hinanden om, så ved de heller ikke, hvornår og hvorfor der opstår tvivl, frustrationer og misinformationer – og hvad de skal gøre ved det.
Min seneste Finans-klumme hedder: "Ledere er hundeangste for at stille dumme spørgsmål".
Nogen spørgsmål?
Er jeg den eneste, der er afsindig nysgerrig efter at forstå, hvorfor der stadig er så mange, der ikke overholder corona restriktionerne?
Vi hører det igen og igen - her fra virolog Allan Randrup Thomsen:
“Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi som enkelt individer overholder alle restriktionerne. Selv de små ting, hvor man tænker, at det ikke betyder så meget. (…) Det er dét, der kan redde os.”
Alligevel tager folk ind på kontoret, mødes med venner og får deres børn passet sammen med andre børn.
Mens Sundhedsministeren bliver mere og mere desperat, bliver jeg mere og mere nysgerrig. For hvad nu hvis det ikke kun er store dele af befolkningen, der har misforstået noget, men også vores politiske ledere?
Mange ledere tror, at de kan oplyse sig til opbakning. Men den går ikke. Ledelsesopgaven består i at hjælpe os, der skal gøre noget andet end vi plejer med at komme fra:
- Oplysning over
- Opvejning af fordele og ulemper til
- Opbakning og efterlevelse
2 sker ikke ved, at vi lytter til vores ledere, men ved at vi 'forhandler’ med vores familie, venner og kolleger.
Så hvorfor er vores ledere ikke afsindig nysgerrige efter at finde ud af, hvad vi taler med hinanden om?
Det handler min Finans-klumme i morgen om.
When I read the newly published HBR article Good Leadership Is About Asking Good Questions, I was finalizing my next column in the Danish business newspaper Finans.
My title was - and still is - "No, good leaders don't ask good questions".
My main argument was - and still is - that when leaders are preoccupied with learning how to ask good questions, there is a risk that they create a culture where those who are NOT leaders do NOT ask questions because they have NOT learned how to ask 'good questions' and therefore do NOT consider it their responsibility to identify and solve important problems.
But reading John Hagel's article in Harvard Business Review made me curious as to why we keep saying that good leadership is about asking good questions.
I think there are two main reasons:
- Most of us - especially leaders - like the idea that we can make a huge difference for others by changing a little thing ourselves (like asking better questions)
- Most of us - especially leaders - are terrified of asking stupid questions
It's too late to change my column (I just sent it to my editor), but it's never too late to listen to other people's reasons.
So, why do you think we keep saying that good leadership is about asking good questions?
Glem det, Mette! Man kan ikke tale sig fra samtale
Statsministeren er ikke den eneste, der bruger ‘vi’ om sig selv og ‘vores’ om sine egne beslutninger. Det er der mange magthavere, der gør. Det kommer der dog hverken bedre samtaler eller fælles løsninger ud af.
Pia LauritzenStatsministeren er ikke den eneste, der bruger ‘vi’ om sig selv og ‘vores’ om sine egne beslutninger. Det er der mange magthavere, der gør. Det kommer der dog hverken bedre samtaler eller fælles løsninger ud af.
Hal Koch havde ret i, at demokrati er mere end en styreform. Det er en livsform. Og det er rigtigt, at det ikke er afstemningerne, der er demokratiets styrke. Det er samtalen.
Men demokratiet er kun en livsform, hvis dem, der styrer har viljen, tilliden og modet til at lade ‘de andre’ fylde lige så meget i samtalen, som de selv gør.
Man kan ikke tale sig fra samtale. Man er nødt til at flytte sig. Skiftes til at tale og lytte. Til at stille og besvare spørgsmål.
At gøre plads til andres spørgsmål er det vigtigste i en samtale. Og det sværeste.
Andres spørgsmål er nemlig en trussel mod:
- Enevælde
- Entydighed
- Status quo
Alle kan formulere et spørgsmål, som de selv synes er vigtigt. Og udforske og udvælge de svar, som de selv synes lyder rigtige.
Men at høre - sådan rigtigt høre - de spørgsmål andre stiller, kræver ikke bare vilje til at finde fælles løsninger. Det kræver også vilje til at opgive sine egne løsninger.
Jeg håber, du vil læse, kommentere og dele min klumme, så vi kan få gang i samtalen om den demokratiske samtale!
I have always been fascinated by the “Dear Annie” Mailbox-concept where anyone can ask an expert for advice. But until a week ago I had never thought about how it feels to be the expert receiving questions from strangers in different parts of the world.
When I received this message, I realized: It feels amazing!
“Hi Pia…
I just watched your TED talk and thank you again. I am married to a very introverted man, to whom I ask trivial questions (I now realize) all the time with the intent of connecting. But while he enjoys being at the gym, he doesn't really want to talk about the gym. I know this, but until now it didn't really click. I will find a different way in. :)
But I have a question about questions, languages, and the appearance of intelligence as you mentioned in your comments on curiosity. Right now, I’m preparing for a telephone interview taking place in a couple of hours for a job and the person interviewing me is Czech and speaks Czech German Polish Slovak Spanish.
Of course, he may expect me to ask questions but my reading about him indicates that he’s not a professional hiring manager and may be new to interviewing.
So, would you say that a question from me like, “What do you want me to accomplish in the first year for me to be successful in this role?“, which are well received in English, be taken differently by him? Could he interpret that as me not knowing what I’ll be expected to do?”
Here is my answer:
"Hi!
Thanks for your message. I am very glad you liked my TED Talk.
I don't have a lot of experience in the job interview area, but yes, I would say there is a risk that "What do you want me to accomplish in the first year for me to be successful in this role?" could be interpreted as you not knowing what you'll be expected to do.
Maybe you could think of another way of putting it, so the question is not so much about you and what you are expected to do/accomplish as it is about the task/problem you are supposed to solve?
My studies show that Danish and English speaking people primarily use questions to impose responsibility on others while Spanish and Chinese speaking people primarily use questions to take responsibility themselves, and Russian and German speaking people use questions to empower shared responsibility.
These differences suggests that you might want to formulate your question(s) in a way that emphasizes a focus on successful problem-solving rather than you being a success.
I don't know if that is of any help, but I wish you the best of luck!
Best, Pia"
If you also have questions about questions, don't hesitate to write me an email at pia@qvest.io. I would love to give it a shot 💛
For me it's simple: New Year - Same mission.
I have spent 20 years researching the nature and impact of questions.
📚 I have made philosophical studies of how the understanding of questions has changed from Socrates to Derrida.
🧒 🧒🏻 🧒🏾 I have made observational studies of the different ways questions are used in Chinese, Russian, Spanish and Danish school classes.
🏭 I have collected and analyzed more than 20,000 questions exchanged among leaders and employees in hundreds of organizations.
The good news is that we all know how to ask questions.
The bad news is that the tools leaders use to understand and develop our companies and communities systematically prevent large populations of people from asking questions.
I have dedicated my professional life to changing that 💛
P.s. I have updated my LinkedIn profile to make sure you know how to find me if you agree that Questions = Magic ✨
What McKinsey gets wrong about uncertainty
In a recent report McKinsey states that uncertainty is toxic for our economic recovery: ”Uncertainty about the continuing spread of the coronavirus makes people fear for their health and their lives. Uncertainty about their livelihoods makes them cautious about spending.
Pia Lauritzen, PhD
I learned that Danish CEOs know a lot more about navigating uncertainty than McKinsey does.
In May I wrote two articles about uncertainty.
This one about what McKinsey gets wrong.
And another one about what Danish CEOs get right.
One thing is certain. Uncertainty is here to stay.
So, please share what you learned about uncertainty in 2020 💛
Each day in December, I have shared a question to inspire reflection and conversation:
- Why are you angry?
- Why is it that we so often answer questions with questions?
- Hvad er det klogeste, der er sagt om ledelse under corona?
- What would you do if success was guaranteed?
- Hvorfor beder Meny dig om at spørge efter ugens tilbud?
- What inspires you the most in what you do?
- Hvorfor stiller nogle mennesker mange spørgsmål og andre næsten ingen
- How do questions empower responsibility?
- Hvad kan du godt lide ved det spørgsmål?
- If we are learning by mistakes, why are we afraid of making them?
- How do you know when to ask a question?
- What is your favorite Christmas calendar?
- Why do we need a place for questions?
- What is the best way to pique curiosity?
- When is a good time to do a questionnaire?
- Hvornår føler du dig modig?
- Hvad skal vi tænke om mediernes spørgsmål?
- Hvorfor er det vigtigt at kende sit hvorfor?
- Hvorfor hører man så meget om drag queens og aldrig om drag kings?
- Hvad står øverst på din faglige ønskeseddel?
- Hvorfor drikker du alkohol?
- How am I supposed to do that?
- Who should ask the next question?
- What is your favorite question?
According to the number of views, reactions and comments on LinkedIn, "21. Hvorfor drikker du alkohol?" is your favorite question.
But LinkedIn is not designed to measure the quality of our reflections and conversations.
So, I hope you will contribute to this last door by writing a comment where you answer today's question:
What is your favorite question - in The Curious Christmas Calendar, but also in life as it is right now?
Thank you for a curious December and Merry Christmas ❤️
Datteren: "Hvorfor drikker mennesker alkohol?"
Mig: "Vil du have det filosofiske svar?"
Datteren: "Ja"
Mig: "Fordi vi mennesker er forbandet med en bevidsthed om, at vi ikke er lige så kloge og gode, som vi godt kunne tænke os at være. Derfor stiller vi hele tiden spørgsmål som: Er jeg klog nok? Er jeg smuk nok? Hvad nu hvis hun ikke kan lide mig længere? Hvad nu hvis jeg siger noget dumt? Eller hvis jeg ikke kan leve op til mine egne og andres forventninger? Nogle gange har vi brug for en pause fra alle disse spørgsmål, og det kan alkohol hjælpe os med. Alkohol gør os hverken klogere eller smukkere, men det skruer ned for bevidstheden om alt det, vi ikke er og kan og op for humøret. Og så får det os til at føle os tættere forbundet med dem, vi drikker sammen med."
Datteren: "Kan du ikke spørge dem, der følger med i din julekalender, hvorfor de drikker alkohol?"
Mig: "Jo"
Du bidrager til dagens låge ved at skrive en kommentar på LinkedIn, hvor du:
- Svarer på dagens spørgsmål: Hvorfor drikker du alkohol?, eller
- Deler et spørgsmål, der trænger sig på nu hvor julen nærmer sig