Topic 79 Posts

Leadership

"Men de kender jo ikke alle svarene"

Mig: “Det er vigtigt, at du gør plads til dine medarbejderes spørgsmål”

Lederen: “Jamen, jeg har ikke tid til at svare på alle de spørgsmål”

Mig: “Hvem siger, at det er dig, der skal svare på spørgsmålene?”

Lederen: “Hvem skulle det ellers være?”

Mig: “Måske kan medarbejderne besvare hinandens spørgsmål?”

Lederen: “Men de kender jo ikke alle svarene”

Mig: “Gør du det?”

Lederen: “Nej - altså, det er jo ikke min opgave at være nede i alle detaljerne…”

Mig: “Så er det måske meget smart, at medarbejderne hjælper hinanden med at få styr på de detaljer, som det er deres opgave at have styr på?”

Lederen: “Tjaeh... så hvad skal jeg gøre?”

Mig: "Du skal skabe rammerne for, at de kan stille og besvare de spørgsmål, de har brug for at stille og besvare"

Lederen: "Hvordan gør jeg det?"

Mig: "Du skal gøre det nemt for medarbejderne at stille spørgsmål til de tiltag, der er vigtige for virksomheden. Og så skal du sørge for at få adgang til medarbejdernes spørgsmål og svar, så du kan bruge deres indsigter og ideer til at informere dine beslutninger"

Lederen: "Men jeg har jo flere tusinde medarbejdere...?"

Mig: "Så meget desto vigtigere er det, at du ved, hvad der rører sig forskellige steder i organisationen"

Lederen: "Men kan det gøres nemt og billigt?"

Mig: "Ja"

Hvorfor gør de ikke, som vi har aftalt?

Som udgangspunkt synes jeg mine ideer er de bedste. De virker mere gennemtænkte end de andres. Og mere originale.

Det er også derfor, jeg afbryder, når de andre taler. Fordi det jeg har at sige er vigtigere end det, de siger. Fordi vi skal videre. Hurtigst muligt.

Og når de andre ikke har tænkt lige så længe og lige så langt, som jeg har, er det jo også i deres interesse, at jeg tager styringen. Igen.

Konstaterer. Konkluderer. Kontrollerer. At alle er enige.

Og det er de. Ellers ville de vel sige noget.

Så hvorfor gør de ikke, som vi har aftalt?

"Spil nu bold!"

Af de 11 Finans-klummer, jeg har skrevet indtil nu, er denne den første min mand læste med det samme, han fik den i hænderne.

Kan det være fordi han både er leder og sportsidiot?

Da jeg senere på dagen fortalte ham, at jeg har fået reaktioner fra lederprofiler, som jeg aldrig har hørt fra før, sagde han:

“Det er fordi man får en masse billeder inde i hovedet. Som leder har man tit lyst til at sige “spil nu bold” til sine medarbejdere, men når man læser klummen indser man, at medarbejderne faktisk spiller bold - de gør det bare uden dig. Og hvis du ikke forstår det, kan du lægge nok så gode taktikker og lave nok så mange øvelser, de kommer aldrig til at betragte dig som deres træner.”

Jeg elsker at høre de tanker, jeg selv gør mig formuleret på en måde, som jeg ikke selv har fantasi til.

Så tak til alle jer, der har kommenteret eller skrevet direkte til mig med jeres reaktioner på min seneste klumme: Der er så meget, ledere ikke forstår.

Og tak til min mand for at demonstrere klummens pointe om, at vi kun læser og lytter til dem, som vi føler forstår os. Uanset om de er vores leder, træner, forældre - eller ægtefælle ❤️

Finans: Der er så meget ledere ikke forstår

Der er så meget, ledere ikke forstår
Hvis man tror, at ledelse handler om at træffe beslutninger, har man ikke forstået noget som helst. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad ledere beslutter, hvis deres medarbejdere ikke forstår og føler ejerskab til strategien.

Husker du Danske Spils reklamer, "Der er så meget kvinder ikke forstår"?

De var geniale.

De spillede på alt det, der giver sig selv, når man er en del af et fællesskab - og som er komplet uforståeligt for dem, der ikke er en del af fællesskabet.

De spillede på den tilfredshed, man føler, når man forstår noget, som andre ikke forstår. Og de gjorde det på en måde, som alle forstod.

Reklamerne bekræftede ikke bare os sportsidioter i vores værdifællesskab, de bekræftede også alle dem, der ikke interesserer sig for sport i deres:

Ja, man er idiot, hvis man går for meget op i sport. Men det er man også, hvis man går for meget op i negle og nystrøgede skjorter. Så det går nok alt sammen. Og der er plads til os alle sammen.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme om de ‘reklamer’, der kører i virksomheder og organisationer.

Tænk hvis de mange strategiske initiativer, ledere konstant ruller ud, ikke blev præsenteret med et selvtilfreds “nu skal I høre, hvad vi har forstået”, men med en selverkendelse af, at man er idiot, hvis man tror, man har forstået alt.

Du kan læse hele klummen i Jyllands-Posten eller på Finans.

A slight pivot in thought

Curious Change Catalyst: "Hi Pia! I Just saw your post about Qvest considering to expand also into consulting/advisory territory. How exciting, and also a bit divergent from where I heard you were thinking when we met!  I would love to hear more about why the slight pivot in thought."

Me: "Thanks for reaching out. Yes, you could say it's a slight pivot in thought. Thanks for letting me explain 🤓

When I invented Qvest 13 years ago I was working as a strategy consultant, and I desperately needed a tool like Qvest.

Using the tool made me dream of a world where companies don't need external consultants because the tool unleashes all the energy and insight the organization needs to develop by itself.

I still have that dream!

However, the past couple of years have taught me that most companies (more accurate: most leaders) are not quite ready to let go of their consultants, and when we collaborate with the best consultants out there I understand why.

So, instead of fighting the consultants, we've decided to build a community of what you could call self-disruptive consultants who use the Qvest technology to empower responsible organizations.

I hope it makes sense?"

"Wait a minute! Do we even know if this will work?"

Leaders: “We’ve decided to make a new strategy”
Employees: “Nice. In the meantime, we’ll keep things running”

Leaders: “We’re ready to tell you about the new strategy”
Employees: “Okay. We’re pretty busy, so please keep it short”

Leaders: “Now we expect you to execute the strategy!”
Employees: “Wait a minute! Do we even know if this will work?”

Leaders: “We can’t wait to see how much this will improve everything!”
Employees: “Hmm… I wouldn’t count on it”

I’ve seen A LOT of models of what leaders go through when a company launches a new strategy.

I haven’t seen a model of what employees go through.

So, I made one that shows both. It’s a simple four-step model on how to reach important goals. Together.

The model shows the four phases from both a leadership and employee perspective. It also includes recommendations for what to do to ensure leaders and employees are strategically aligned.

Comment ‘Together’ on LinkedIn and I’ll send it to you.

“I teach. You do. No questions”

Do you also love the Miyagi leadership philosophy?

After having watched the final episode of the American series Cobra Kai yesterday, the 16-year-old insisted that we revisited The Karate Kid movie.

Halfway through the movie Mr. Miyagi agrees to teach Daniel karate, and it’s when Daniel starts questioning his methods, Mr. Miyagi says:

“I teach. You do. No questions.”

At first glance this sentence contradicts the essence of my own leadership philosophy: That the only way to lead other people is to let them ask their own questions.

But when I think of what precedes, I realize that the only reason Mr. Miyagi can ask Daniel to do what he teaches without questions is that he already answered the most important questions any protégé has for his mentor:

  • Can I trust you?
  • Do you know what I need?
  • Are you willing to help me?
  • Do things get better when I follow you?

Mr. Miyagi’s way of answering these questions is to:

  • Listen to Daniel’s problems
  • Help him solve them (e.g. repair his bike)
  • Defend him against people who want to hurt him
  • Show him the way (postpone the fight)

In short: Before Mr. Miyagi asks Daniel to do what he teaches, he builds trust.

That's why I love the Miyagi leadership philosophy.

And you?

Finans: Ledere er hundeangste for at stille dumme spørgsmål

Ledere er hundeangste for at stille dumme spørgsmål
Chefer fortæller gerne hinanden, at god ledelse handler om at stille gode spørgsmål. Ikke fordi de tror, at gode spørgsmål fører til gode resultater men fordi, de er bange for at stille dumme spørgsmål.

“Siger du, at selve dialogen er vigtigere end om det, folk siger er korrekt?”

I en tid præget af fake news forstår jeg godt, at mange stiller mig dette spørgsmål. Men nej, det er ikke det, jeg siger.

Jeg siger, at der går noget forud for spørgsmålet om, hvorvidt et spørgsmål er godt og et svar er korrekt, som er altafgørende for, om ledere får den opbakning, de er afhængige af for at lykkes.

Jeg siger, at det ikke er de dumme spørgsmål, ledere skal være bange for, men de kloge artikler, kurser og foredrag, der får dem til at tro, at deres spørgsmål er de eneste spørgsmål deres virksomhed har brug for.

Ledere kan være verdensmestre i at stille gode spørgsmål. Men hvis de ikke ved, hvad deres medarbejdere taler med hinanden om, så ved de heller ikke, hvornår og hvorfor der opstår tvivl, frustrationer og misinformationer – og hvad de skal gøre ved det.

Min seneste Finans-klumme hedder: "Ledere er hundeangste for at stille dumme spørgsmål".

Nogen spørgsmål?

Hvorfor er der stadig mange, der ikke overholder restriktionerne?

Er jeg den eneste, der er afsindig nysgerrig efter at forstå, hvorfor der stadig er så mange, der ikke overholder corona restriktionerne?

Vi hører det igen og igen - her fra virolog Allan Randrup Thomsen:

“Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi som enkelt individer overholder alle restriktionerne. Selv de små ting, hvor man tænker, at det ikke betyder så meget. (…) Det er dét, der kan redde os.”

Alligevel tager folk ind på kontoret, mødes med venner og får deres børn passet sammen med andre børn.

Mens Sundhedsministeren bliver mere og mere desperat, bliver jeg mere og mere nysgerrig. For hvad nu hvis det ikke kun er store dele af befolkningen, der har misforstået noget, men også vores politiske ledere?

Mange ledere tror, at de kan oplyse sig til opbakning. Men den går ikke. Ledelsesopgaven består i at hjælpe os, der skal gøre noget andet end vi plejer med at komme fra:

  1. Oplysning over
  2. Opvejning af fordele og ulemper til
  3. Opbakning og efterlevelse

2 sker ikke ved, at vi lytter til vores ledere, men ved at vi 'forhandler’ med vores familie, venner og kolleger.

Så hvorfor er vores ledere ikke afsindig nysgerrige efter at finde ud af, hvad vi taler med hinanden om?

Det handler min Finans-klumme i morgen om.

Why do we keep saying that good leadership is about asking good questions?

When I read the newly published HBR article Good Leadership Is About Asking Good Questions, I was finalizing my next column in the Danish business newspaper Finans.

My title was - and still is - "No, good leaders don't ask good questions".

My main argument was - and still is - that when leaders are preoccupied with learning how to ask good questions, there is a risk that they create a culture where those who are NOT leaders do NOT ask questions because they have NOT learned how to ask 'good questions' and therefore do NOT consider it their responsibility to identify and solve important problems.

But reading John Hagel's article in Harvard Business Review made me curious as to why we keep saying that good leadership is about asking good questions.

I think there are two main reasons:

  1. Most of us - especially leaders - like the idea that we can make a huge difference for others by changing a little thing ourselves (like asking better questions)
  2. Most of us - especially leaders - are terrified of asking stupid questions

It's too late to change my column (I just sent it to my editor), but it's never too late to listen to other people's reasons.

So, why do you think we keep saying that good leadership is about asking good questions?

What is the most important question in this conversation?

The 16-year-old asked me to watch American History X with him. I remembered it was a good movie, but I didn’t remember this amazing scene where Sweeney (Avery Brooks) and Derek (Edward Norton) demonstrate the power of questions.

The look on Derek’s face when Sweeney asks him, “Has anything you’ve done made your life better?” is incomparable.

But something happens before Sweeney asks this question. Before the camera moves closer and the music starts playing, Derek asks: "How the fuck do you know so much about what’s going on inside me?"

And THAT's when the real magic happens.

If Derek hadn't asked this question, he wouldn't have been affected by Sweeney's story about himself:

"There was a moment when I used to blame everything and everyone. (...) I didn’t get no answers ’cause I was asking the wrong questions."

And he wouldn't have been able to hear Sweeney's advice:

"You have to ask the right questions."

If Derek had not started asking questions himself, the personal transformation that is the focal point of the whole movie would not have happened.

That's why I think "How the fuck do you know so much about what’s going on inside me?" is the most important question in this conversation.

What do you think?

Who would you wish had a perfect conversation?

Strategy invites culture for breakfast - this is how it happened
Culture: "Hello..

A perfect conversation is one where people take turns: Talking and listening. Asking and answering questions. Sometimes I miss these kinds of conversations in society and companies. And then I fabricate them myself 👩‍💻

Like this dialogue between Strategy and Culture.

And the follow-up dialogue I had with Strategy a couple of weeks later.

Who would you wish had a perfect conversation?

Finans: Glem det, Mette! Man kan ikke tale sig fra samtale

Glem det, Mette! Man kan ikke tale sig fra samtale
Statsministeren er ikke den eneste, der bruger ‘vi’ om sig selv og ‘vores’ om sine egne beslutninger. Det er der mange magthavere, der gør. Det kommer der dog hverken bedre samtaler eller fælles løsninger ud af.

Statsministeren er ikke den eneste, der bruger ‘vi’ om sig selv og ‘vores’ om sine egne beslutninger. Det er der mange magthavere, der gør. Det kommer der dog hverken bedre samtaler eller fælles løsninger ud af.

Hal Koch havde ret i, at demokrati er mere end en styreform. Det er en livsform. Og det er rigtigt, at det ikke er afstemningerne, der er demokratiets styrke. Det er samtalen.

Men demokratiet er kun en livsform, hvis dem, der styrer har viljen, tilliden og modet til at lade ‘de andre’ fylde lige så meget i samtalen, som de selv gør.

Man kan ikke tale sig fra samtale. Man er nødt til at flytte sig. Skiftes til at tale og lytte. Til at stille og besvare spørgsmål.

At gøre plads til andres spørgsmål er det vigtigste i en samtale. Og det sværeste.

Andres spørgsmål er nemlig en trussel mod:

  • Enevælde
  • Entydighed
  • Status quo

Alle kan formulere et spørgsmål, som de selv synes er vigtigt. Og udforske og udvælge de svar, som de selv synes lyder rigtige.

Men at høre - sådan rigtigt høre - de spørgsmål andre stiller, kræver ikke bare vilje til at finde fælles løsninger. Det kræver også vilje til at opgive sine egne løsninger.

Jeg håber, du vil læse, kommentere og dele min klumme, så vi kan få gang i samtalen om den demokratiske samtale!

Finans: Tanker om et mærkeligt år

8 klummer er det blevet til i Finans i 2020. Det har været en fornøjelse at skrive dem og ikke mindst være i dialog med alle jer både før, under og efter teksterne har taget form!

Læs eller genlæs mine tanker om dette mærkelige år:

Min første klumme i 2021 skal være klar i 2. uge af januar, så hold jer endelig ikke tilbage med at sende gode ideer og input.

Hvis der er én ting, jeg håber, vi tager med os fra 2020, så er det, at alting bliver bedre, når vi gør det sammen 💛

Radio4: Ledelse i krisetider

Jeg ved ikke, hvor mange morgenmennesker, der er i mit netværk - og da slet ikke den 25. december 🎄 Men jeg ved, at I er mange, der interesserer jer for ledelse.

Derfor er det smart, at Radio4 også sender Ledelse i krisetider som podcast 😎

Lyt med, når Mette Højen Wiik og jeg udforsker og udfordrer programvært Tony Evald Clausens mange spørgsmål, herunder:

  • Hvad er definitionen på god ledelse?
  • Hvad er god ledelse af et land? Hvad er dårlig ledelse?
  • Hvordan leder man et land i en pandemi?
  • Hvad er god ledelse af en virksomhed?
  • Hvordan opstår god ledelse?
  • Hvordan adskiller god ledelse sig fra ledelse i krisetider?
  • Har 2020s kriser gjort vores ledere til bedre ledere?
  • Hvordan vil I beskrive Mette Frederiksens ledelse?
  • Hvem er den bedste virksomhedsleder i Danmark?
  • Hvad er de bedste råd til de af vores lyttere der er ledere?
  • Hvad skal Mette Frederiksen gøre mere af i 2021?
  • Hvad skal hun gøre mindre af?

Jeg hører som altid også meget gerne dine svar på disse spørgsmål - for slet ikke at tale om de spørgsmål, du stiller til "ledelse i krisetider" 💛

🎄🗓 – Dec 23: Who should ask the next question?

"Good morning class. Please sit down. I am your new teacher Miss Stacey. I want to begin by saying that I think it's most unfair that the teacher should always have to ask all the questions. And I'm hoping that you will be so enthusiastic about my classes that you will pepper me with questions!"

For as long as I can remember, I have spent the holidays watching "Anne Of Green Gables". I have watched the show at least 20 times. And yet I have never noticed the scene in which Anne's teacher, Miss Stacey, introduces herself in this way.

She is right. The teacher should not ask all the questions. Nor should the journalist, leader, consultant, coach, parent or anyone else.

It's unfair.

Not only because no one always knows what's important to ask, but also - as Miss Stacey says - because asking questions is closely related to being engaged.

So, when people ask me WHAT to ask and HOW to ask questions that encourage engagement, I encourage them to put their own questions on hold and instead ask themselves:

WHO should ask the next question?

To contribute to today's door, please share:

  1. The last time you asked yourself today's question, or
  2. Your thoughts on how Anne uses questions in this gif 🥕

🎄🗓 – Dec 22: How am I supposed to do that?

I have a business partner who is always reading a book. And no matter what we discuss, she somehow connects it to whatever book she is reading. This is also true of the Curious Christmas Calendar. Here she is:

“The first negotiating tip that Chris Voss mentions in his famous book Never Split the Difference is a question: “How am I supposed to do that?”

In the opening of the book Chris tells the story about how he, a gruff FBI cop, beat the fancy Harvard students AND professors at negotiating by repeating this question.

He explains how asking this question – ad nauseam – eventually wears down his opponents and gets him what he wants.

There is more to the Voss negotiating approach, of course.

But it all starts with a question.”

Thanks Marie ❤️

To contribute to today’s door, please write a comment on LinkedIn where you share:

  1. An example of a situation where “How am I supposed to do that?” is a great question to ask, or
  2. Your best question to use in negotiations

🎄🗓 – Dec 16: Hvornår føler du dig modig?

“Det var modigt af jer at udtale jer så ærligt.”

Jeg følte mig ikke modig under optagelserne til “Ledelse i krisetider” på Radio4 i går. Så da vært Tony Evald Clausen sagde, at Mette Højen Wiik og jeg var modige, var det eneste, jeg kunne tænke på, at der må være noget, jeg ikke har forstået om mod.

Vi talte ellers meget om det. Mod, nysgerrighed og lydhørhed - som vi var enige om er vigtige elementer i ledelse.

Men vi talte ikke om, om modige ledere mon føler sig modige? Eller om deres mod består i, at det, der kræver mod af os andre ikke kræver mod af dem? Eller om de bare føler sig modige i andre situationer end vi andre gør?

Jo mere jeg tænker over det, jo sværere har jeg ved at komme i tanke om situationer, hvor jeg føler mig modig.

Så måske skal jeg bare være modig nok til at dele et spørgsmål, som jeg ikke selv har et svar på?

Du bidrager til dagens låge i den nysgerrige julekalender ved at skrive en kommentar på LinkedIn, hvor du:

  1. Svarer på dagens spørgsmål: Hvornår føler du dig modig?, eller
  2. Deler et spørgsmål, som det kræver mod af dig at stille

Kforum: Er medierne de rette til at redde vores demokrati?

Er medierne de rette til at redde vores demokrati?
Det er smukt at se, hvordan to af landets stærkeste og mest troværdige medieprofiler i denne weekend har nægtet at gå i “den fælde, som Trump lokkede amerikanske medier i.”

Tidligere i år skrev jeg en artikel om Mette Frederiksens forhold til spørgsmål. Nu har jeg skrevet en artikel om mediernes forhold til samme.

Der er nemlig noget galt med begge dele.

Det demokratiske problem, vi og resten af verden slås med lige nu, handler ikke kun om politikernes versus mediernes magt. Det handler også om de spørgsmål, som hverken politikerne eller medierne har en interesse i at stille.

Læs med og lad mig vide, hvad du tænker om mine kritiske spørgsmål til den kritiske journalistik ført an af altid skarpe Martin Krasnik og Lisbeth Knudsen.

🎄🗓 – Dec 15: When is a good time to do a questionnaire?

"Pia, isn't this your second day in a row using questionnaires? ;) I thought you disliked them for a reason."

Malik is right. Last week I did something I rarely do. I did a poll. Twice 😱

Malik is also right in that I dislike questionnaires – and that I dislike them for a reason. You see, questionnaires:

  • Turn people into respondents = someone who reacts instead of being proactive
  • Limits people's opportunity to focus on the things they consider important
  • Prevent people from interacting with each other

In my work as a philosopher, executive advisor and tech founder, I spend 99 % of my time encouraging people to be proactive, focus on the things they consider important and use technology that is designed to create dialogue and shared responsibility.

But 1 % of the time I feel certain I know what's important to ask. And when that's the case I don't encourage dialogue.

I do a questionnaire.

To contribute to today's door, please write a comment on LinkedIn where you:

  1. Answer today's question: When is a good time to do a questionnaire?, or
  2. Share a question you feel certain is important to ask

🎄🗓 – Dec 13: Why do we need a place for questions?

Don’t ask me why, but I recently watched an episode of the American TV show Desperate Housewives. It turned out to be the perfect episode for someone who loves questions ❤️

In this scene, Lynette humiliates her friend Bree by interrupting the reverend, because she's "got a question about his sermon".

And later in the same episode the reverend surprises Bree by saying that he finds Lynette's questions refreshing, because "like I always say: Church is not a place for answers. It's a place for questions".

Bree doubts that the reverend has ever said that. And to be honest, so do I. But the idea of 'a place for questions' piqued my curiosity.

Because even though I have never witnessed a Q&A session during a sermon, I think it's safe to say that we tend to create 'places for questions'. Think about question games, coaching sessions, interviews, polls and AMA (Ask Me Anything) sessions.

Why do we do that? Why do we need a place for questions? Why don't we allow questions to flow freely anywhere at any time?

I'm starting to think that we need a place for questions, because that way we can keep all other places free of questions.

What do you think?

🎄🗓 – Dec 8: How do questions empower responsibility?

Nerd alert! Today’s door is not created by Pia-the-leadership-advisor or Pia-the-tech-founder. It’s created by Pia-the-question-nerd 🤓

Last week a team lead in a multinational company asked me how he can use questions to encourage internal and external stakeholders to take responsibility.

I immediately thought of my observational studies of Russian, Chinese and Danish school classes, and how they displayed three basic ways we humans use questions.

We either use questions to:

☝️ Assume responsibility: “I ask this question, because I want you to know that I know the answer”

👉 Impose responsibility on others: “I ask this question, because I want you to provide the answer“

🤝 Encourage shared responsibility: “I ask this question because I want us to co-create the answer”

When I do keynotes and presentations for multinational teams, I ask them how they would describe the question culture in their department.

And now I ask you to do the same 💛

To contribute to today’s door in The Curious Christmas Calendar, please write a comment on LinkedIn where you share whether you have a work culture where you primarily☝️ assume, 👉 impose, or 🤝 encourage shared responsibility.

🎄🗓 – Dec 5: Hvorfor beder Meny dig om at spørge efter ugens tilbud?

Kunne de ikke bare skrive ugens tilbud på ruden?

Jo, det kunne de godt.

Men så ville de være nødt til at skifte skiltet ud hver uge, og – hvad der er endnu værre – de ville gå glip af en masse samtaler med dig og deres andre kunder.

Og hvis der er én ting ingen butik, fødevarekæde eller virksomhed har råd til, så er det at gå glip af samtaler med deres kunder.

Som min kloge datter sagde, da jeg spurgte hende, hvorfor hun tror, at Meny opfordrer os til at spørge deres medarbejdere (og madarbejdere) om ugens tilbud:

“Fordi vi får en bedre oplevelse, når vi er i kontakt med dem, der arbejder der, og når vi har en god oplevelse, kommer vi igen.”

Sådan.

Du bidrager til dagens kalenderlåge ved at skrive en kommentar på LinkedIn, hvor du deler gode eksempler på butikker eller virksomheder, der skaber god kontakt og dermed gode oplevelser for deres kunder.

Med eller uden det lille men særdeles effektive trick det er at få folk til at stille spørgsmål 🤓

🎄🗓 – Dec 3: Hvad er det klogeste, der er sagt om ledelse?

Den tredje låge i den nysgerrige julekalender er min sidste Finans-klumme i 2020.

Du kan bidrage til dagens låge ved IKKE at læse klummen, før du har skrevet en kommentar på LinkedIn, hvor du besvarer dagens spørgsmål:

Hvad er det klogeste, der er sagt om ledelse under corona?

Derefter håber jeg selvfølgelig, at du vil læse klummen og dermed få mit svar på:

  • Hvorfor Carlsbergs CEO har sagt det klogeste, der er sagt om ledelse, og
  • Hvordan Mads Nipper demonstrerer en sikker vej gennem usikkerhedens årti

Glædelig 3. december ❤️