Der er så meget, ledere ikke forstår

Hvis man tror, at ledelse handler om at træffe beslutninger, har man ikke forstået noget som helst. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad ledere beslutter, hvis deres medarbejdere ikke forstår og føler ejerskab til strategien.

FINANSPia Lauritzen

Husker du Danske Spils reklamer, "Der er så meget kvinder ikke forstår"?

De var geniale.

De spillede på alt det, der giver sig selv, når man er en del af et fællesskab - og som er komplet uforståeligt for dem, der ikke er en del af fællesskabet.

De spillede på den tilfredshed, man føler, når man forstår noget, som andre ikke forstår. Og de gjorde det på en måde, som alle forstod.

Reklamerne bekræftede ikke bare os sportsidioter i vores værdifællesskab, de bekræftede også alle dem, der ikke interesserer sig for sport i deres:

Ja, man er idiot, hvis man går for meget op i sport. Men det er man også, hvis man går for meget op i negle og nystrøgede skjorter. Så det går nok alt sammen. Og der er plads til os alle sammen.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme om de ‘reklamer’, der kører i virksomheder og organisationer.

Tænk hvis de mange strategiske initiativer, ledere konstant ruller ud, ikke blev præsenteret med et selvtilfreds “nu skal I høre, hvad vi har forstået”, men med en selverkendelse af, at man er idiot, hvis man tror, man har forstået alt.

Du kan læse hele klummen i Jyllands-Posten eller på Finans.

Ledere er hundeangste for at stille dumme spørgsmål

Chefer fortæller gerne hinanden, at god ledelse handler om at stille gode spørgsmål. Ikke fordi de tror, at gode spørgsmål fører til gode resultater men fordi, de er bange for at stille dumme spørgsmål.

FINANSPia Lauritzen

“Siger du, at selve dialogen er vigtigere end om det, folk siger er korrekt?”

I en tid præget af fake news forstår jeg godt, at mange stiller mig dette spørgsmål. Men nej, det er ikke det, jeg siger.

Jeg siger, at der går noget forud for spørgsmålet om, hvorvidt et spørgsmål er godt og et svar er korrekt, som er altafgørende for, om ledere får den opbakning, de er afhængige af for at lykkes.

Jeg siger, at det ikke er de dumme spørgsmål, ledere skal være bange for, men de kloge artikler, kurser og foredrag, der får dem til at tro, at deres spørgsmål er de eneste spørgsmål deres virksomhed har brug for.

Ledere kan være verdensmestre i at stille gode spørgsmål. Men hvis de ikke ved, hvad deres medarbejdere taler med hinanden om, så ved de heller ikke, hvornår og hvorfor der opstår tvivl, frustrationer og misinformationer – og hvad de skal gøre ved det.

Min seneste Finans-klumme hedder: "Ledere er hundeangste for at stille dumme spørgsmål".

Nogen spørgsmål?

Er jeg den eneste, der er afsindig nysgerrig efter at forstå, hvorfor der stadig er så mange, der ikke overholder corona restriktionerne?

Vi hører det igen og igen - her fra virolog Allan Randrup Thomsen:

“Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi som enkelt individer overholder alle restriktionerne. Selv de små ting, hvor man tænker, at det ikke betyder så meget. (…) Det er dét, der kan redde os.”

Alligevel tager folk ind på kontoret, mødes med venner og får deres børn passet sammen med andre børn.

Mens Sundhedsministeren bliver mere og mere desperat, bliver jeg mere og mere nysgerrig. For hvad nu hvis det ikke kun er store dele af befolkningen, der har misforstået noget, men også vores politiske ledere?

Mange ledere tror, at de kan oplyse sig til opbakning. Men den går ikke. Ledelsesopgaven består i at hjælpe os, der skal gøre noget andet end vi plejer med at komme fra:

1. Oplysning over
2. Opvejning af fordele og ulemper til
3. Opbakning og efterlevelse

2 sker ikke ved, at vi lytter til vores ledere, men ved at vi 'forhandler’ med vores familie, venner og kolleger.

Så hvorfor er vores ledere ikke afsindig nysgerrige efter at finde ud af, hvad vi taler med hinanden om?

Det handler min Finans-klumme i morgen om.

When I read the newly published HBR article Good Leadership Is About Asking Good Questions, I was finalizing my next column in the Danish business newspaper Finans.

My title was - and still is - "No, good leaders don't ask good questions".

My main argument was - and still is - that when leaders are preoccupied with learning how to ask good questions, there is a risk that they create a culture where those who are NOT leaders do NOT ask questions because they have NOT learned how to ask 'good questions' and therefore do NOT consider it their responsibility to identify and solve important problems.

But reading John Hagel's article in Harvard Business Review made me curious as to why we keep saying that good leadership is about asking good questions.

I think there are two main reasons:

1. Most of us - especially leaders - like the idea that we can make a huge difference for others by changing a little thing ourselves (like asking better questions)
2. Most of us - especially leaders - are terrified of asking stupid questions

It's too late to change my column (I just sent it to my editor), but it's never too late to listen to other people's reasons.

So, why do you think we keep saying that good leadership is about asking good questions?

Glem det, Mette! Man kan ikke tale sig fra samtale

Statsministeren er ikke den eneste, der bruger ‘vi’ om sig selv og ‘vores’ om sine egne beslutninger. Det er der mange magthavere, der gør. Det kommer der dog hverken bedre samtaler eller fælles løsninger ud af.

FINANSPia Lauritzen

Statsministeren er ikke den eneste, der bruger ‘vi’ om sig selv og ‘vores’ om sine egne beslutninger. Det er der mange magthavere, der gør. Det kommer der dog hverken bedre samtaler eller fælles løsninger ud af.

Hal Koch havde ret i, at demokrati er mere end en styreform. Det er en livsform. Og det er rigtigt, at det ikke er afstemningerne, der er demokratiets styrke. Det er samtalen.

Men demokratiet er kun en livsform, hvis dem, der styrer har viljen, tilliden og modet til at lade ‘de andre’ fylde lige så meget i samtalen, som de selv gør.

Man kan ikke tale sig fra samtale. Man er nødt til at flytte sig. Skiftes til at tale og lytte. Til at stille og besvare spørgsmål.

At gøre plads til andres spørgsmål er det vigtigste i en samtale. Og det sværeste.

Andres spørgsmål er nemlig en trussel mod:

• Enevælde
• Entydighed
• Status quo

Alle kan formulere et spørgsmål, som de selv synes er vigtigt. Og udforske og udvælge de svar, som de selv synes lyder rigtige.

Men at høre - sådan rigtigt høre - de spørgsmål andre stiller, kræver ikke bare vilje til at finde fælles løsninger. Det kræver også vilje til at opgive sine egne løsninger.

Jeg håber, du vil læse, kommentere og dele min klumme, så vi kan få gang i samtalen om den demokratiske samtale!

What McKinsey gets wrong about uncertainty

In a recent report McKinsey states that uncertainty is toxic for our economic recovery: ”Uncertainty about the continuing spread of the coronavirus makes people fear for their health and their lives. Uncertainty about their livelihoods makes them cautious about spending.

Pia Lauritzen, PhD

I learned that Danish CEOs know a lot more about navigating uncertainty than McKinsey does.

In May I wrote two articles about uncertainty.

This one about what McKinsey gets wrong.

And another one about what Danish CEOs get right.

One thing is certain. Uncertainty is here to stay.

So, please share what you learned about uncertainty in 2020 💛

“Det var modigt af jer at udtale jer så ærligt.”

Jeg følte mig ikke modig under optagelserne til “Ledelse i krisetider” på Radio4 i går. Så da vært Tony Evald Clausen sagde, at Mette Højen Wiik og jeg var modige, var det eneste, jeg kunne tænke på, at der må være noget, jeg ikke har forstået om mod.

Vi talte ellers meget om det. Mod, nysgerrighed og lydhørhed - som vi var enige om er vigtige elementer i ledelse.

Men vi talte ikke om, om modige ledere mon føler sig modige? Eller om deres mod består i, at det, der kræver mod af os andre ikke kræver mod af dem? Eller om de bare føler sig modige i andre situationer end vi andre gør?

Jo mere jeg tænker over det, jo sværere har jeg ved at komme i tanke om situationer, hvor jeg føler mig modig.

Så måske skal jeg bare være modig nok til at dele et spørgsmål, som jeg ikke selv har et svar på?

Du bidrager til dagens låge i den nysgerrige julekalender ved at skrive en kommentar på LinkedIn, hvor du:

1. Svarer på dagens spørgsmål: Hvornår føler du dig modig?, eller
2. Deler et spørgsmål, som det kræver mod af dig at stille
   

Don’t ask me why, but I recently watched an episode of the American TV show Desperate Housewives. It turned out to be the perfect episode for someone who loves questions ❤️

In this scene, Lynette humiliates her friend Bree by interrupting the reverend, because she's "got a question about his sermon".

And later in the same episode the reverend surprises Bree by saying that he finds Lynette's questions refreshing, because "like I always say: Church is not a place for answers. It's a place for questions".

Bree doubts that the reverend has ever said that. And to be honest, so do I. But the idea of 'a place for questions' piqued my curiosity.

Because even though I have never witnessed a Q&A session during a sermon, I think it's safe to say that we tend to create 'places for questions'. Think about question games, coaching sessions, interviews, polls and AMA (Ask Me Anything) sessions.

Why do we do that? Why do we need a place for questions? Why don't we allow questions to flow freely anywhere at any time?

I'm starting to think that we need a place for questions, because that way we can keep all other places free of questions.

What do you think?

Kunne de ikke bare skrive ugens tilbud på ruden?

Jo, det kunne de godt.

Men så ville de være nødt til at skifte skiltet ud hver uge, og – hvad der er endnu værre – de ville gå glip af en masse samtaler med dig og deres andre kunder.

Og hvis der er én ting ingen butik, fødevarekæde eller virksomhed har råd til, så er det at gå glip af samtaler med deres kunder.

Som min kloge datter sagde, da jeg spurgte hende, hvorfor hun tror, at Meny opfordrer os til at spørge deres medarbejdere (og madarbejdere) om ugens tilbud:

“Fordi vi får en bedre oplevelse, når vi er i kontakt med dem, der arbejder der, og når vi har en god oplevelse, kommer vi igen.”

Sådan.

Du bidrager til dagens kalenderlåge ved at skrive en kommentar på LinkedIn, hvor du deler gode eksempler på butikker eller virksomheder, der skaber god kontakt og dermed gode oplevelser for deres kunder.

Med eller uden det lille men særdeles effektive trick det er at få folk til at stille spørgsmål 🤓

Den tredje låge i den nysgerrige julekalender er min sidste Finans-klumme i 2020.

Du kan bidrage til dagens låge ved IKKE at læse klummen, før du har skrevet en kommentar på LinkedIn, hvor du besvarer dagens spørgsmål:

Hvad er det klogeste, der er sagt om ledelse under corona?

Derefter håber jeg selvfølgelig, at du vil læse klummen og dermed få mit svar på:

• Hvorfor Carlsbergs CEO har sagt det klogeste, der er sagt om ledelse, og
• Hvordan Mads Nipper demonstrerer en sikker vej gennem usikkerhedens årti

Glædelig 3. december ❤️