Tværgående siloer

Hvad sker der, når man som tværgående funktion (IT, change management, HR) bliver så optaget af sine egne metoder og værktøjer, at man hellere vil tale om agile, SAFe, scrum, Prosci, ADKAR, adfærdsdesign, Jytte, employee engagement og personlighedsprofiler end om de problemer, man er sat i verden for at hjælpe forretningen med at løse?

Forleden hørte jeg mig selv sige, at det gode ved kommunikationsfolk er, at de ikke har nogen faglighed. De sværger ikke til nogen teorier eller metoder. De gør bare det, der virker bedst i situationen.

Som det kloge menneske, jeg talte med, påpegede, så har kommunikationsbranchen flere gange vist, at den i sin iver efter at gøre det, der virker, får rodet sig ud i nogle temmelig lyssky affærer. Så jeg er med på, at der er fordele OG ulemper ved ikke at være forpligtet af en bestemt faglighed med dertilhørende kodeks.

Men er pointen om, at tværgående funktioner skal passe på med at blive for religiøse, og dermed skabe deres egne siloer frem for at nedbryde forretningens, ikke god nok?