Få det til at ske

Podcast: Bør forandringsledelse handle om at gøre ny adfærd let eller om at gøre det lettere for folk at træffe deres egne valg?

Nogle gange bliver det bare for meget. Jeg får nok af al den snak om confirmation bias, dovne hjerner og nudging. Orker ikke flere adfærdseksperter, der vil gøre det LET at træffe "de rette valg".

"Det er IKKE let!", får jeg lyst til at råbe. Og:

"Det er ikke DIN opgave at afgøre, hvad der er "de rette valg". Det er MIN opgave at træffe MINE valg! Så hvis du vil hjælpe mig og de forandringer jeg er en del af på vej, så skal du gøre det lettere for mig at træffe mine EGNE valg!"

Sidste gang det blev for meget for mig skrev jeg en artikel på LinkedIn, der hed: The real secret to making change easy - and why it's kept a secret.

Den læste Henrik Dresbøll, og det fik ham til at invitere mig med i hans podcast FÅ DET TIL AT SKE.

Selvom vi først optog podcasten et par uger efter jeg havde skrevet artiklen, var jeg stadig ikke faldet til ro. Jeg råbte ikke, men jeg talte meget hurtigt og havde travlt med at fortælle om alt det, jeg er sikker på, vi kan gøre bedre - hvis vi alle sammen tænker os om.

Henrik er verdensmester i at få det til at ske, så jeg håber, du vil lytte med og dele dine overvejelser om spørgsmålet:

Bør forandringsledelse handle om at gøre ny adfærd let eller om at gøre det lettere for folk at træffe deres egne valg?

‎ADFÆRDSLEDELSE: Få Det Til At Ske med Pia Lauritzen & spørgsmålene on Apple Podcasts
‎Show ADFÆRDSLEDELSE, Ep Få Det Til At Ske med Pia Lauritzen & spørgsmålene - 10 Oct 2021

Subscribe to Pia's Question Log

Don’t miss out on the latest issues. Sign up now to get access to the library of members-only issues.
jamie@example.com
Subscribe