Spørgsmål fra fremtiden

Efter pressemødet i går spurgte min 15-årige søn, hvor meget jeg tror, det kommer til at påvirke hans gymnasietid, at han ikke får sin 9. klasses afgangseksamen. Han spurgte i klasse-chatten, om hans kammerater havde nogle reaktioner, og han spurgte Gustav, som han har kendt siden de var 2 måneder gamle, om de kunne tale sammen i dag - fordi han "har brug for at tale med en klog mand".

De fleste af de svar, vi søger findes allerede i de spørgsmål, vi stiller og de mennesker, vi spørger. Da jeg var 15 år spurgte jeg mig selv: "Kan Jesper mon bedre lide Mette end mig?" og "Hvad nu hvis jeg ikke når at købe den stribede Ball-bluse inden festen på fredag?"

Vores børn og unge stiller nogle andre spørgsmål end vi gjorde, og det er godt, for vi har brug for nogle andre svar nu end vi havde for 30, 20 - ja, bare 10 år siden. Faktisk har vi brug for nogle andre svar end vi havde for 10 dage - ja, bare 10 timer siden, og vi skal derfor høre rigtig godt efter, når vores børn og unge stiller spørgsmål.

Desværre er vi ikke lige så trænede i at lytte til hinandens spørgsmål, som vi er til at vurdere hinandens svar. Derfor vil jeg opfordre til, at vi hjælper hinanden med at høre de spørgsmål vores børn og unge stiller.