Hvem ser mest provokerende ud?

Mig: “Jeg skal i radioen på tirsdag”
Min far: “Okay - om hvad?”
Mig: “Har du hørt om Men in Black?”
Min far: “Ja! De er da ...”
Mig: “Jeg skal i radioen sammen med én af talsmændene”
Min far: “Okay! Ja, dét skal nok blive spændende! Hvornår og hvor?”
Mig: “Tirsdag kl 11 på P1. Programmet hedder Supertanker"

Jeg burde måske have ladet min far tale ud, men jeg er ikke færdig med at finde ud af, hvad jeg skal mene om Men in Black, og jeg tror mine chancer for at blive klogere er større, hvis jeg udforsker mine spørgsmål sammen med Ali Sufi end sammen med min far.

Derfor glæder jeg mig helt vildt til den samtale om "Os og dem", som Carsten Ortmann har inviteret Ali og mig til at have på tirsdag.

I en hel time skal vi tale om det, "de andre" råber om.

Og hvis jeg kender Carsten ret, så rykker samtalen både os og lytterne et nyt sted hen - hvorefter jeg måske er klar til at tage snakken med min kære far 🤗

P.s. Jeg har med vilje valgt billeder, der er nogle år gamle. Jeg har nemlig en fæl mistanke om, at ingen af os ville have været klar til at tage den snak, vi tager på tirsdag, da vi så ud, som vi gør her.

Subscribe to Pia's Question Log

Don’t miss out on the latest issues. Sign up now to get access to the library of members-only issues.
jamie@example.com
Subscribe