Finans: Der er så meget ledere ikke forstår
Husker du Danske Spils reklamer, "Der er så meget kvinder ikke forstår"?
De var geniale.
De spillede på alt det, der giver sig selv, når man er en del af et fællesskab - og som er komplet uforståeligt for dem, der ikke er en del af fællesskabet.
De spillede på den tilfredshed, man føler, når man forstår noget, som andre ikke forstår. Og de gjorde det på en måde, som alle forstod.
Reklamerne bekræftede ikke bare os sportsidioter i vores værdifællesskab, de bekræftede også alle dem, der ikke interesserer sig for sport i deres:
Ja, man er idiot, hvis man går for meget op i sport. Men det er man også, hvis man går for meget op i negle og nystrøgede skjorter. Så det går nok alt sammen. Og der er plads til os alle sammen.
Jeg ville ønske, jeg kunne sige det samme om de ‘reklamer’, der kører i virksomheder og organisationer.
Tænk hvis de mange strategiske initiativer, ledere konstant ruller ud, ikke blev præsenteret med et selvtilfreds “nu skal I høre, hvad vi har forstået”, men med en selverkendelse af, at man er idiot, hvis man tror, man har forstået alt.
Du kan læse hele klummen i Jyllands-Posten eller på Finans.