Hvorfor er du på Facebook?

2008: Er du på Facebook?
2012: Hvorfor er du ikke på Facebook?
2016: Er du stadig ikke på Facebook?
2018: Er det derfor, du ikke er på Facebook?
2020: Du kommer helt sikkert på Facebook en dag

Mit valg om ikke at være på Facebook har affødt forskellige reaktioner gennem årene. De første mange år stillede folk spørgsmål. Var nysgerrige. Lyttede til mine bekymringer. I 2018 ændrede spørgsmålene karakter. Og i dag er der ikke længere nogen, der spørger. I stedet fortæller de mig, at deres data er uinteressant, og at Facebook derfor gerne må få den.

Det gør mig bange, at vi ikke stiller flere spørgsmål til den rolle, tech-giganter som Facebook spiller i vores liv. At vi ikke er mere ydmyge overfor det, vi ikke forstår om data, kunstig intelligens og digitale forretningsmodeller.

Når vi stopper med at stille spørgsmål, stopper vi med at tænke på vores forhold til teknologi som noget, vi kan vælge til og fra og derfor bærer et ansvar for. Og det er farligt. Rigtig farligt.

Kronik fra 2013: Ingen er perfekte. Heller ikke Facebook
Kronik fra 2016: Intet er gratis. Heller ikke Facebook