Mærkelige gymnasielærere

Jeg drømmer om en verden, hvor vores lærere (og ledere) ikke bare er opmærksomme på de spørgsmål, vi stiller, men også på de spørgsmål, vi ikke stiller - og HVORFOR vi ikke stiller dem.

Stiller du spørgsmål til det, der er svært eller til det, det er nemt at stille spørgsmål til?

Først tænkte jeg, at de var mærkelige. Men 1,5 time senere følte jeg mig opløftet og taknemmelig for min søns nye gymnasielærere.

Da den ene fortalte, at der altid er to 3. g’ere til at hjælpe med matematik i lektiecaféen, “fordi matematik er det, der spørges mest til”, sagde den anden:

“Og nu tænker I måske, at det er fordi, matematik er svært og måske ligefrem sværere end de andre fag. Men sådan er det ikke. Det er bare meget nemmere at spørge, hvordan man løser en 2. grads ligning end at spørge, hvordan man skriver en god stil.”

Jeg drømmer om en verden, hvor vores lærere (og ledere) ikke bare er opmærksomme på de spørgsmål, vi stiller, men også på de spørgsmål, vi ikke stiller - og HVORFOR vi ikke stiller dem.

Takket være min søns nye gymnasielærere føler jeg mig en lille smule tættere på den verden ❤️

Subscribe to Pia's Question Log

Don’t miss out on the latest issues. Sign up now to get access to the library of members-only issues.
jamie@example.com
Subscribe