Tænker du også forkert?

"Du tænker forkert!", tænkte jeg, da den rare mand spurgte mig, hvilke spørgsmål, han skulle stille i sit spørgeskema. Men det er mig, der tænker forkert, hvis jeg tror, der er rigtige og forkerte måder at bruge spørgsmål på.

Der er snarere forskellige stadier:

🦉  Stadie 1

"Jeg ved meget, så jeg stiller sjældent spørgsmål - men jeg besvarer gerne dine"

👧  Stadie 2

"Jeg har fundet ud af, at spørgsmål er et genialt værktøj til at opnå den viden og de muligheder, jeg søger, så jeg stiller konstant spørgsmål"

🙍‍♀️  Stadie 3

"Jeg har opdaget, at jeg påvirker andre mennesker med de spørgsmål, jeg stiller, så jeg er meget optaget af spørgeteknik"

👩‍👦‍👦  Stadie 4

"Jeg har en erfaring af, at spørgsmål kan bruges til at få mennesker til at tale og udvikle sig sammen, så jeg spørger en spørgsmålsforsker, hvilke spørgsmål, jeg skal stille for at skabe stærke fællesskaber"

🧙‍♀️  Stadie 5

"Hmm... Hvis mine spørgsmål hjælper mig med at opnå viden og udvikle mig sammen med andre, gør andres spørgsmål så ikke det samme for dem? Og betyder det ikke, at det bedste jeg kan gøre for at skabe stærke fællesskaber er at gøre det nemt for dem, der er en del af fællesskabet at stille hinanden spørgsmål om de opgaver, problemer og mål, de har tilfælles?

Hvilket stadie er du (mest) på?

Del meget gerne dit svar - og dine spørgsmål - på LinkedIn.

Subscribe to Pia's Question Log

Don’t miss out on the latest issues. Sign up now to get access to the library of members-only issues.
jamie@example.com
Subscribe