"Du har ret. Jeg tog fejl"

"Hej, det er mig - din chef. Jeg håber, du har haft en god weekend. Jeg ville bare lige ringe og sige, at du har ret. Jeg tog fejl."

Går du og venter på sådan et opkald, venter du formentlig forgæves. I stedet genkender du måske dette:

"Jeg har oplevet mange directors, VP’er og CIO’s som i min optik ikke tør erkende de har begået en fejl. Hvorfor har mange ledere så svært ved at sige 'hey jeg tog fejl, så lad os komme videre herfra?'"

Da jeg modtog dette spørgsmål i sidste uge, var min umiddelbare reaktion, at det er da også for dårligt - hvorfor kan de dumme chefer ikke bare indrømme, at de tager fejl - ligesom alle os andre?

Men så slog det mig, at vi andre måske heller ikke er så gode til at indrømme, når vi tager fejl?

Og så prøvede jeg. Midt i puslespillet:

"Du har ret. Jeg tog fejl. Undskyld jeg var så insisterende."

Det var rart. Men også tydeligt hvorfor jeg ikke gør det så tit:

Fordi jeg er flov over, at jeg ikke overvejede andre muligheder
Fordi jeg skammer mig over den skråsikkerhed, jeg lagde for dagen
Fordi jeg er bange for, at andre vil tænke dårligt om mig

Så måske er de dumme chefer slet ikke dumme.

Måske er de flove, skamfulde og bange?