For klog til at blive klogere

Takket være snakke med Christian Ørsted og andre gode folk er det for nyligt gået op for mig, at jeg konstant går glip af gode samtaler. Du ved dem, hvor man ikke blot bliver klogere på sig selv, men også føler en stærk forbindelse til den, man taler med og mærker en forunderlig tro på, at vi sammen kan ændre verden.

Jeg har ellers altid troet, at jeg var god til den slags. Når man forsker i spørgsmål, ved man vel ét og andet om gode samtaler! Men netop min viden om spørgsmål har blokeret for min egen og andres nysgerrighed.

Det lyder åndssvagt. Og det er det også. Det er åndssvagt at sige til folk, at der er noget, de har misforstået, når de spørger, hvordan de bliver bedre til at stille de rigtige spørgsmål. Det er åndssvagt.

Ikke fordi der IKKE er noget, de har misforstået, men fordi jeg bør byde enhver interesse for spørgsmål velkommen. Jeg bør lytte nysgerrigt til de erfaringer og erkendelser, der får andre til at stille nogle andre spørgsmål end jeg selv gør - så vi sammen kan blive klogere. Men det er svært, når man er så klog, som jeg er.

Så nu spørger jeg dig, som også ved ét og andet: Hvad gør du for at undgå, at din viden blokerer for din egen og andres nysgerrighed?