Kender du denne farlige følelse?

Kender du følelsen af, at dine spørgsmål ikke er velkomne? Eller - hvis du stiller dem alligevel - at de bliver ignoreret eller afvist?

Ifølge sprogfilosoffen Friedrich Kainz er det en farlig følelse.

Kainz placerede spørgsmål øverst i hierarkiet af menneskelige ytringer - han så 4 stadier:

1: Udråb - “Wraaahhh!!”

Tænk på babyen, der skriger for at gøre opmærksom på sine behov

2: Krav - “Ma, ma, ma!”

Tænk på det lille barn, der gentager den samme lyd for at påvirke sine omgivelser til at gøre noget bestemt (fx made det)

3: Navngivning - 🍦 “Is!” 🐕  “Hund!” 👱‍♂️  “Far!”

Tænk på det lidt større barn, der bruger enkeltstående ord til at begribe og beskrive verden, som den viser sig for hende

4: Spørgsmål - “Hvad er det?”

Tænk på barnet, der bruger, hvad hun har lært på de foregående stadier til at udforske og udfordre verden sammen med andre

Ifølge Kainz er evnen til at stille spørgsmål den sidste, der udvikles og den første, der opgives igen, hvis et menneske - eller en gruppe mennesker - kommer under pres.

Derfor er det farligt at ignorere eller afvise andres spørgsmål:

Fordi det ikke bringer os videre sammen, men derimod sender os tilbage til stadier, hvor vi kun kan se verden fra vores eget ståsted og kun kommunikerer for at få andre til at stille vores behov.